Henrik Ibsens skrifter

Hjertelig tak både for ​telegrammet og fordi De har bevaret mig en plads i Deres venskabelige erindring! Det er nu ​adskillige år siden vi sidst såes, og det skulde glæde mig meget om vi atter igen kunde mødes et eller andet steds i verden. Muligens kommer jeg nordover til sommeren og da var der måske anledning til at opfriske gamle minder fra München. Fra vore fælles bekendte dersteds hører jeg kun sjelden. Den eneste jeg har vedligeholdt en smule brevveksling med er Oswald Schmidt. Han er, som De formodentlig ved, gift med malerinden ​ baronesse v. Preuschen. Forrige vinter tilbragte de her i Rom; men han tålte ikke klimaet og blev hårdt angreben af ​koldfeber, så at han måtte ty op til Tyrol, hvor vi tilbragte en del af sommeren sammen med dem. Da vi i slutningen af oktober skiltes i ​ Bozen var han kommen godt til kræfter igen. Nu lever de atter i München. Også han glædede mig på ​min fødselsdag med ​et telegram.

Fra ​Grønvolds hører vi kun leilighedsvis og da gennem en eller anden tredjemand. Ligeså fra Otto Sinding.

Af vore gamle skandinaviske Münchenere lever her i Rom efter Nyströms afrejse ingen andre end Kronberg. Også han er nu gift; men desværre er ​ hans unge hustru meget sygelig og det blir visst nødvendigt for dem inden kort tid at forandre opholdssted.

Som telegrafen formodentlig allerede har meldt ​døde fru Colban her for nogle dage siden og blev begravet igår. Det var et ondartet mavetilfælde som rev hende bort.

Et rygte vil vide at Deres tante ​ fru Collett tænker på at komme hid igen. Om hun virkelig gør alvor deraf, ved jeg imidlertid ikke. Med ​sit tidligere romerophold var hun ikke videre fornøjet; men Paris, hvor hun for tiden lever, siges heller ikke at tilfredsstille hende.

Hvad os selv angår da befinder vi os godt i enhver henseende. Jeg går nu og beskæftiger mig i tankerne med ​ et nyt dramatisk arbejde; men så længe ​det politiske rabalder vedvarer deroppe er det vel så omtrent ørkesløst at udgive noget sådant. Begivenhederne hjemme lægger også mere beslag på min opmærksomhed, end ønskeligt kunde være.

Med en gentagen tak og med vore bedste hilsener tegner jeg mig